Velkommen til Mama Mission - din ultimative destination for omfattende og omsorgsfulde kurser, der omfavner hver eneste fase af din fødselsrejse. Vores kurser strækker sig fra mental forberedelse til sundhedsfaglig ekspertise, og vi er stolte af at tilbyde en bred vifte af specialiserede programmer skræddersyet til at styrke og støtte kommende mødre. 

Ophavskvinden bag Mama Mission er Maria Persson Asmark, og i samarbejde med Fora Fritid og en udvalgt gruppe dygtige undervisere, tilbydes et bredt udvalg af kurser, der har til formål at støtte og guide kommende samt nybagte mødre i livets store rejse ind i moderskabet.  

Kurser:

Fødselsforberedelse - Fra sindet til det sundhedsfaglige

Bliv klar, find ro og tryghed i tiden inden fødslen. Alt hvad du som kvinde behøver for at få en god fødsel, bor allerede i din krop, og vores opgave er blot at lade dig erfare det. Gennem yoga og åndedrætsteknikker, øger vi bevidstheden i din krop, så du bliver komfortabel med den og får styrket din tillid til dig selv og dit fødetalent. Kurset er for både første- og flergangsfødende. Alle gravide kroppe kan deltage. Vi tager nænsomt hensyn til graviditetsgener og særlige behov, og du behøver ikke at have dyrket yoga før for at deltage.

Gravid Yoga

Gravid yoga er en vidunderlig måde at komme tættere på sig selv og sin baby under graviditeten. Men det er også en mulighed for at møde nye bekendtskaber, som er samme sted i livet. Vi arbejder nærværende og fokuseret med din krop for at bevare og udvikle både styrke og smidighed. Det kræver ingen forudsætninger for at begynde. Over halvdelen af dem som starter til gravid yoga, har aldrig dyrket yoga før. Der tages nænsomt hensyn til komplikationer og særlige behov, så du kan føle dig tryg hele vejen igennem. Med gravid yoga kan graviditetsgener forebygges eller holdes nede, hvis de allerede er opstået f.eks. i form af bækkensmerter eller væskeophobninger.

Efterfødselsyoga

Yoga efter fødslen er et nærende pusterum i hverdagen for dig som nybagt mor. Der er plads til at du og din baby kan være præcis som i er – også på de dage hvor energien er lav og baby måske har brug for lidt ekstra opmærksomhed. helt unik måde at bringe nærvær til dig selv, din krop og din baby.

Vores efterfødselshold er præget af nærvær, langsomlighed, åbenhed og styrke. Vi genskaber kontakten til os selv og til bækkenbunden via åndedrættet. Nyere forskning peger nemlig på at åndedrættet har en afgørende betydning, når bækkenbunden skal genoptrænes. Vi laver varierende øvelser, der både styrker og smidiggøre kroppen. Vi taler samtidig om vores fødsler, om moderskabet og alt det, som det nu engang indebærer at blive mor. Du behøver ikke at have dyrket yoga før, for at deltage. Der tages nænsomt hensyn til komplikationer og særlige behov, så du kan føle dig tryg hele vejen igennem. Forløbet er til alle mødre i efterfødselstiden, men særligt tilrettelagt og tilpasset dig som nyligt har født, frem mod din babys kravlealder.

Baby Massage

Skab dybe bånd med din baby gennem beroligende berøringer og kærlig massage. Vores baby massagekurser, ledet af erfarne terapeuter, giver ikke kun dig mulighed for at forstå din babys signaler bedre, men styrker også det intime bånd mellem dig og din lille.

Efterfødselsfit hos Fysioterapeuten

Kom i form efter fødslen - hos fysioterapeuten. Puls- og styrketræning af hele kroppen. Varierende træning, hvor pulsen kommer op og du får sved på panden samt styrke øvelser for mave, ryg, arme og ben. Vi træner forskellige former for cirkeltræning med håndvægte, elastikker og bolde. Det er mor, der træner, men du kan have din baby med.

Stimulastik®

Stimulastik® er et ergoterapeutisk og varemærkeregistreret koncept, som handler om stimulation og gymnastik for spædbørn, hvor børn, forældre og bevægelsesglæde er i fokus. Konceptet er udviklet af ergoterapeuter til 0-1-årige børn. Stimulastik foregår på små hold, hvor forældrene er aktive sammen med deres børn, og hvor ergoterapeuten giver idéer til stimulation af barnet gennem leg. Alle 0-1-årige børn og deres forældre kan have glæde af Stimulastik. Stimulastik har desuden en positiv effekt på den sansemotoriske udvikling hos f.eks. motorisk usikre børn, børn der er født for tidligt, sansesarte børn, børn der er meget urolige eller børn med øreproblemer. Gennem Stimulastik øger barnet sin bevægeglæde og kropslige erfaring og samtidigt bliver forældrene mere opmærksomme på barnets udvikling.

Tumlastik

Tumlastik er lege & forskellige bevægelses aktiviteter for babyer og deres forældre. Traditionelt er gymnastikkens verden forbeholdt for børn over 2-3 år, men til Tumlastik er det muligt, ud fra motoriske yoga-, fysio- & ergoterapeutiske principper, at lave motorisk udviklende aktiviteter for babyer, som kan hjælpe dem i deres forskellige udviklings stadier, de går igennem i deres første leveår. I undervisningen lægges der vægt på de fremmødte børns alder og behov. Ved at tage udgangspunkt i gruppens sammensætning, kan legene målrettes til de enkelte børns udviklingsniveau. 

Tilmeld dig Mama Mission-kurserne i dag og vær klar til at omfavne din fødselsrejse med selvtillid og ro. Vores erfarne instruktører venter på at støtte dig på hvert skridt. Tag det første skridt mod et sundt og lykkeligt moderskab med Mama Mission!

Sorter efter: Dato Kursusnavn Kursusnummer


Fora Fritid
Merkurs Plads 8
4800 Nykøbing Falster

Telefon: Send helst e-mail

Mail: [email protected]

CVR: 8478 8112


Medlem af Fora